BSI1 - grunduddannelse del 1
Drømmer du om at blive skiinstruktør? Så tag med på Level 1 (BSI1) kursus i uge 49, og tag det første skridt på vejen!
OBS: SOM NOGET NYT FOR SÆSONEN 26/27 SKAL ALLE INDEN HINTERTUX PÅ TO DAGES KURSUS ENTEN I KØBENHAVN (COPENHILL) ELLER BGI (TÆT PÅ HORSENS). KURSET I HORSENS ER D. 19-20 SEPTEMBER (MULIGHED FOR OVERNATNING) I KØBENHAVN AFHOLDES KURSET 3-4. OKTOBER. DER ARBEJDES PÅ AT LAVE ET TO DAGES KURSUS PÅ BGI I NOVEMBER OG EVT. AT MAN KAN MØDE PÅ HINTERTUX TO DAGE FØR KURSUSSTART OG TAGE DE TO DAGE DER.
Level 1 (BSI1) er første niveau i Den Danske Skiskoles instruktøruddannelse og er en uge med træning i egenfærdighed, skolesving og teori.
Hvis du går med en drøm om at blive skiinstruktør, kan du tage det første skridt på vejen og tage med på Level1 kurset. Ugen vil byde på masser af timer med træning på ski, læring om at undervise på ski samt rig mulighed for at nørde skiteori.
Der er ingen optagelsesprøve til Level 1 kurset, men det anbefales på det kraftigste, at du har minimum 5-10 ugers skierfaring. Samtidig er det en fordel, hvis du tidligere har modtaget undervisning på eksempelvis et teknikkursus. For at deltage på kurset skal du ligeledes kunne køre med parallelle ski og stavisæt, samt komme ubesværet ned af røde og sorte pister med god hastighed uden at miste kontrollen. Tilsvarende skal du kunne køre i ujævnt terræn og opkørt sne med god rytme og kontrol.
Hvis en kursist har et niveau, som begrænser det øvrige hold, har uddanneren mulighed for at flytte vedkommende til et teknikhold, såfremt der er plads.
Læs mere om krav til Level 1 (BSI1)-kursisten her.
Pensum til kurset er den alpine manual, hvor der lægges vægt på del B, C, D, E og L (køb den her). Det anbefales på det kraftigste, at du har læst hele manualen.


Praktisk
Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:
4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på Hotel Hohenhaus eller Badhotel. Det er 4 stjernede hoteller, som byder på lækre rummelige værelser, spa og sauna samt en stor morgen- og aftenbuffet (OBS HALVPENSION).
Du kan læse mere på hotellerns hjemmesider: Hotel Hohenhaus https://www.hohenhaus.at/ og Badhotel https://www.badhotel-kirchler.at/!
Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense og Fredericia. Mere herom når vi kommer tættere på kurset.
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 27. november 2026. Alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser. Der kan forekomme ændringer, som alle vil blive informeret om, hvis dette bliver aktuelt (afrejse KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00 og Fredericia kl. 16.00). Kurset starter på gletcheren lørdag morgen d. 28. november 2026. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.
Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding.
Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.
Handels- og forsikringbetingelser:
Du kan læse om vores handelsbetingelser her samt vores forsikringsbetingelser her.
VIGTIGT: DET ER DIT EGET ANSVAR AT VÆRE KORREKT FORSIKRET PÅ REJSER MED DEN DANSKE SKISKOLE, TAG EN SNAK MED DIT FORSIKRINGSSELSKAB OM DU ER DÆKKET.
Du kan læse meget mere om de oftest stillede spørgsmål om det at være på kursus i Hintertux i vores Q&A her!
Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur!

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.