BSI1 + BSI2 kombi kursus
Drømmer du om at blive skiinstruktør? Så tag med på vores kombikursus i uge 42 og 43!
Kombikurset – BSI1 og BSI2 på bare 15 dage - er din bedste chance for at blive klar som skiinstruktør til skisæsonens start på rekordtid!
Normalt er BSI1 og BSI2 to adskilte kurser, hvor du først kan tilmelde dig BSI2 kurset efter en bestået egenfærdighed på BSI1, men med kombikurset får du en exceptionel mulighed for at udnytte et intensiveret læringsforløb, der forøger sandsynligheden for, at du består dine eksaminer og går fra kurset med et instruktørdiplom, således du straks kan starte i job som skiinstruktør til sæsonstart.
Kombikurset giver dig flg.:
- En markant øget sandsynlighed for at være skilærer ved kursets afslutning; statistisk set er kombikursets beståelsesprocent på BSI1 over 85%.
- En fornuftig mulighed for allerede at kunne bestå BSI2 under kombikurset.
- En afsluttet kursusdeltagelse på både BSI1 og BSI2, hvilket betyder at du ikke skal på kursus igen, men blot kan nøjes med at gå til reeksamen på BSI2, såfremt det ikke lykkes dig at bestå alle dele af BSI2 allerede på kombikurset.
Kursusforløb: Kombikurset varer 15 dage. Den første kursusuge vil du komme igennem BSI1 kurset, hvor du skal til eksamen i undervisning og teori på BSI1 niveau. I anden kursusuge vil du komme igennem BSI2 kurset, hvor du skal til eksamen i BSI2 teori, BSI2 undervisning samt både BSI1 og BSI2 egenfærdighed.
I den første kursusuge er der ca. 300 andre danskere på DDS kursus i Hintertux, og du kommer til at køre på hold sammen med andre BSI1’ere. Den anden kursusuge vil det blot være jer kombikursus-kursister, der er på DDS kursus i Hintertux. I bliver derfor en mindre gruppe, der alle træner fokuseret mod det samme fælles mål.
De to kursusuger vil byde på masser af træning på ski i egenfærdighed og skolesving, læren om at undervise på ski samt rig mulighed for at nørde skiteori. Derudover vil der være oplæg om eksempelvis udstyrslære, samt hvad man kan som skiinstruktør, når man kommer ud på den anden side.
OBS! Kombikurset sikrer dig at du gennemfører både BSI1 kurset og BSI2 kurset på kun 15 dage. Det er dog vigtigt at understrege, at dette ikke er en garanti for, at du består alle eksamener på begge kurser. Næsten alle vil efter 15 dage på ski have bestået minimum hele BSI1 samt dele af BSI2. Skulle du mangle at bestå dele af BSI2 efter kurset – f.eks. egenfærdighed – har du mulighed for at tage reeksamen på BSI2-niveau i starten af vintersæsonen.
Med et BSI1 diplom i hånden åbner dørene til skiinstruktørjobs i Canada, Japan, Østrig, Norge og mange andre destinationer verden over. Kombikurset er derfor din bedste og hurtigste chance for at blive klar som skiinstruktør til skisæsonens start
Krav: Der er ingen optagelsesprøve til kombikurset, men det anbefales på det kraftigste, at du har minimum 7-10 ugers skierfaring. Samtidig er det en fordel, hvis du tidligere har modtaget undervisning på eksempelvis et teknikkursus. For at deltage på kurset skal du kunne køre med parallelle ski samt komme ubesværet ned ad sorte pister med god hastighed uden at miste kontrollen. Tilsvarende skal du kunne køre i ujævnt terræn og opkørt sne med god rytme og kontrol.
Læs mere om krav til BSI1-kursisten her!
Pensum til kombikurset er den Alpine Manual, hvor der lægges vægt på del B, C, D, E og L. Alpinmanualen kan købes her. Det anbefales på det kraftigste, at du har læst hele manualen inden kursusstart.
Tag teori-eksamenen hjemme i DK og få mere luft i skemaet under kursusugerne i Østrig! Se https://dendanskeskiskole.dk/kursus/kalender!
Praktisk: Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:
4-stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på 4-stjernet hotel, som byder på rummelige værelser samt morgen- og aftenbuffet.
Bemærk: Afhængigt af deltagerantal på kombikurset kan det blive nødvendigt at skifte hotel efter første kursusuge. Dette får du at vide inden afrejse.
Transport: Du har mulighed for at køre med os i bus til i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense og Fredericia (samt Aalborg og Aarhus såfremt der er stor nok efterspørgsel).
Vi rejser fra Danmark fredag d. 10. oktober. Afgangstiderne fredag er: KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00, Fredericia kl. 16.00 (OBS: alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser).
Du har ligeledes mulighed for at rejse med os hjem fra Hintertux. Dette foregår med tog (Deutsche Bahn), eller evt. bus. Vi rejser fra Hintertux sidst på eftermiddagen lørdag d. 25. oktober og kommer til DK i løbet af søndagen d. 26. oktober.
Yderligere information og eventuelle ændringer om transport til og fra Hintertux, vil du modtage på mail, når vi kommer tættere på kurset.
Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding. Såfremt du selv står for din transport, forventes det, at du er klar til kursusstart på gletcheren lørdag d. 11. oktober om morgenen.
Liftkort: Kurset inkluderer 15 dages liftkort fra lørdag til og med lørdagen to uger efter.
Handels- og forsikringbetingelser: Du kan læse om vores handelsbetingelser https://dendanskeskiskole.dk/om-dds/handelsbetingelser samt vores forsikringsbetingelser https://dendanskeskiskole.dk/kursus/forsikring.
Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur!
Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.