Workshop

Tag med på workshop i uge 42 og få ny inspiration til skiløb og undervisning! 

Workshop er et tilbud til dig, som enten er BSI2'er eller PSI'er, og som har lyst til at videreudvikle dig som skilærer. Workshop er en efteruddannelse, som sigter mod at videreudvikle deltagernes undervisningskompetencer såvel som deres skifærdigheder i eksamenskontekst. Kurset vil bl.a. byde på high-end skiløb, inspiration fra andre skinationer, skolesving og teori sessioner. 

Hvis du vil træne mod fx PSI3 eller Eurotrainer, er dette det helt rigtige kursus for dig! 

Lad dig inspirere af Workshoppens forskellige undervisningsstile og dyrk din egenfærdighed på ski for at opnå endnu et nyt niveau! 

Kriterier for deltagelse på workshop:

  • Du skal minimum have fuld BSI2 niveau eller have konverteret udenlandsk instruktøruddannelse til BSI2 niveau eller højere.
  • Du skal være aktiv underviser og kunne bidrage med dine undervisningserfaringer til at løfte videreuddannelsen og erfaringsudvekslingen blandt holdkammeraterne. 
  • Du behøver ikke at gå til eksamen – hverken på den korte eller lange bane - for at deltage på Workshop. Det er dog muligt at gå til PSI3-reeksamen. Enkelte af workshopdeltagerne kan desuden have interesse i at tage PSI3-teorieksamen, mens de er på Workshop. Denne mulighed får de (uanset om de tidligere har været på PSI3 kurset) for derved at have mindre pres på et kommende PSI3-kursus. 

OBS: Den Danske Skiskole forbeholder sig retten til at PSI3 kontinuant-holdet lægges sammen med Workshop, såfremt der ikke er nok tilmeldte til et fuld PSI3 kontinuant hold.

Såfremt du er skiinstruktør, der primært ønsker ny inspiration til dit eget skiløb samt opdatering, men ikke ønsker at deltage på en workshop, der er orienteret mod decideret videreuddannelse i rollen som skilærer, kan du tilmelde dig teknikkursus. Det vil på teknikkurserne tilstræbes at oprette hold, hvorpå alle deltagerne i forvejen er instruktører, således der skabes et forum med fælles reference. 

En ‘Workshop’ er rettet mod skilærere, der vil udvikle deres arbejde som skilærere. Et ‘Teknikkursus’ er rettet mod skilærere og gode skiløbere, der vil arbejde med deres teknik. 
WS skal gøre dig til en bedre skilærer. TK skal gøre dig til en bedre skiløber.

Praktisk

Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:

4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på 4 stjernet hoteller, som byder på rummelige værelser samt morgen- og aftenbuffet.

Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense, Fredericia, Aalborg og Aarhus. Mere herom når vi kommer tættere på kurset. 
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 11. oktober 2024. Alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser. Der kan forekomme ændringer, som alle vil blive informeret om, hvis dette bliver aktuelt (afrejse ca. KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00, Fredericia kl. 16.00, Aalborg kl. 12.00, Aarhus kl. 13.30). Kurset starter på gletcheren lørdag morgen d. 12. oktober 2024. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.

Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding.

Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.

Ski-test med Steep & Deep
Steep & Deep tilbyder i denne uge en ski-test med alle sæsonens nyeste ski! Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe skistøvler og skistave (eller leje i den lokale skishop).
Priser mm. vil du modtage information om i infobrevet inden kurset. 

Handels- og forsikringbetingelser:
Du kan læse om vores handelsbetingelser her samt vores forsikringsbetingelser her. OBS: det er dit eget ansvar at være korrekt forsikret på rejser med Den Danske Skiskole. Hvis du er i tvivl bør du kontakte dit forsikringsselskab. 

Du kan læse meget mere om de oftest stillede spørgsmål om det at være på kursus i Hintertux i vores Q&A her!

Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur!

Tilmeldingsfrist: 
Fredag, 30 august, 2024

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Adgangskrav: Niveau: 
BSI

Tilmeld nyhedsbrev