INTERSKI: Ski like an Aussie!

Skrevet af Martin Frandsen & Janus Hecht


Interski Ushuaia 2015

Ski like an Aussie!

Australiens (APSI) workshop for alpinski

Australierne havde med deres workshop valgt at indvie os I, hvordan de opfatter moderne ”high end skiing”, dvs. skiløb på højeste niveau.

Da Australien har nogle af de dygtigste instruktørskiløbere i verden for tiden - berømte fra Youtube - på deres demohold, var denne workshop derfor rent guf for os danskere at deltage i. Med uddybende forklaringer, skarpe demonstrationer og eksempler på relevante øvelser ledte de os i halvanden times tid frem til en bedre forståelse af deres bud på teknisk – og ”exciting” (som de siger) - skiløb på højeste niveau.

Generelt er australiernes skiløb på HØJT NIVEAU kendetegnet ved højt tempo, et meget carvet spor/næsten intet rutsj, en relativt lukket skiføring (varierende men ikke større end hoftebredt), forflytning af tyngdepunktet sideværts (deflection) i deres korte sving og et lavt tyngdepunkt med en rolig overkrop.

Tyngepunktet holdes lavt for at opnå tidlig kantvinkel med strækbelastning af skien før faldlinjen i stedet for at bruge tid og energi på at udløse svinget med en opaflastning.

I dette link kan du se eksempler på australiernes ”high end skiing” med Reilly McGlashan, og nogle af de andre medlemmer af APSI demo team.

Forudsætningerne for at opnå at køre på den måde er en stærk og atletisk fysik, højt teknisk niveau og en masse træningstimer på bjerget. Men selvom man måske ikke har mulighed for at gå fra skisæson på den nordlige halvkugle til skisæson på den sydlige halvkugle gennem mange år, som mange af de australske demokørere gør, kan det alligevel være enormt sjovt og givende for ens egen udvikling at lade sig inspirere af deres tilgang til skiløb på højt niveau.

En del af formålet med at deltage i Interski for den danske uddannertrup er at ”suge til os” fra de andre landes tilgang til skiløb og undervisning. Det bedste tager vi med hjem og formidler videre til alle jer interesserede danske skiløbere. Derfor får I her de tre fokuspunkter, som efter de australske uddanneres eget udsagn er de vigtigste, hvis du vil køre på ski som dem (find selv flere videoer med Paul Lorenz og Reilly McGlashan på Youtube):

  • Drejning af skiene kommer fra underkroppen (The turning force comes from the lower body)
  • Kantning sammen med indoverlæning/indlæning i svinget (Angulation with Inclination)
  • Håndter trykket som opbygges (Managing the pressure)

Dette må naturligvis uddybes og suppleres med en beskrivelse af de relevante øvelser til at mestre de tre fokuspunkter.

 

Drejning af skiene kommer fra underkroppen

  • Hele benet drejes fra lårbensknoglen inde i hofteskålen, så hoften ikke roterer.
  • Australierne laver her en ganske brugbar skelnen imellemaktivdrejning af yderbenet ogpassivdrejning af yderbenet. Den aktive drejning af benet bruges til at lave et styret sving, med en større grad af rutsj. Den passive drejning af benet opstår når yderskien bliver deformeret / bøjer og drejer tilbage ind mod dig med en mindre grad af rutsj. Begge dele skaber en adskillelse af over- og underkrop.
  • For effektivt at kunne balancere (oven) PÅ yderskien (ved aktiv drejning) eller IMOD yderskien (ved passiv drejning), stræber de efter en disciplineret / opspændt overkrop (dvs. fra hoften og op) med en neutral rygsøjle, som ikke twistes eller bøjes aktivt frem eller til siderne i hvirvlerne.

Øvelser

  • Javelin Turn / Steve Smart øvelsen (løft gammelt yderben før omkantning og drej yderben aktivt igennem svinget).
  • Storkesving / løftet inderski (løft gammelt yderben før omkantning)

 

Kantning sammen med indoverlæning/indlæning

  • Opkantning og indoverlæning sker gradvist så trykket på yderskien bevares. Indoverlæning/indlæning skal her forstås som en indføring af tyngdepunktet i svinget samtidig med at man står imod trykket på yderskien. Skiløberenlænersig såledesind  i svinget i enindlæningfor at holde balancen på samme måde som en cykelrytter læner sig ind i svinget.
  • For at skabe kantning sammen med indoverlæning/indlæning i svinget arbejder de med fokus på gradvist at bøje inderbenet mens yderbenet strækkes. Inderbenet trækkes op langs yderbenet med en relativt lukket skiføring for ikke at ende på inderskien, når tyngdepunktet kommer langt ind i svinget (visuelt ligner det dog en lidt bredere skiføring).
  • I deres mest indoverlænede/indlænede og opkantede position, hvor hoften rør sneen, er den eneste forskel på denne position og vores ”opretstående” udgangspositionen på tværs af et stejlhang, at inderbenet er bøjet sammen så knæet nærmer sig brystkassen (se også billederne i DDS Alpin Manual side 26, Dynamisk hangudligning).

Øvelser

  • Rør sneen med inderhånden, mens yderhånden rør på yderbenets knæ. Køres uden stave / hold midt på staven. Søg en sidelæns indoverlænet/indlænet position i mellem- til store sving. Inderhånden vil automatisk røre sneen når fart og svingradius passer. Yderhånden på yderknæet hjælper med samtidig at kante op i ankel, knæ og hofte og balancering imod trykket fra yderskien. Denne øvelse træner en indoverlænet/indlænet position med bevarelse af det primære tryk imod yderskien.

 

  • Store sving med ekstremt langt yderben og ekstremt bukket inderben. Inderbenet fungerer som et støtteben indtil farten gør, at vi balancerer 100% imod yderskien. Start hvert sving i øvelsen med, at ballen rør ved bagbindingen på din inderski, og accepter, at den er fladstillet. I øvelsen vender vi kroppen og hovedet til at køre på ski med tyngdepunktet tæt på sneen med bøjet inderben.

 

Håndter trykket

  • Målet er at sende tyngdepunktet så direkte og effektivt ind i det næste sving som muligt (lavt tyngdepunkt).
  • Stræk yderbenet for at skabe et tryk og derved deformere yderskien fra starten af svinget før faldlinjen.
  • Balancer imod trykket hen over faldlinien for at opnå forflytning af tyngdepunktet sideværts / deflection. Her menes ikke indoverlæning, men at vi flytter os på tværs af faldlinien fra sving til sving.
  • Absorber nok tryk efter faldlinien, ved at bøje i yderbenet, så tyngdepunktet holdes i ro / lavt i svingovergangen (ikke nedaflastning). Følelsen af både at bøje benet og stå imod trygget kan sammenlignes med at tage et skridt ned fra en stol eller en høj kasse – prøv det med det samme!

 

Øvelser

  • Drunken Sailor laves på let terræn. Start i en squat-position og glid lige ned. Yderbenet sættes ud til siden fra den lave position (accepter, at du står på inderskien). Lad det tryk som opbygges bøje dit strakte yderben tilbage ind under dig (skift mellem højre og venstre ben).
  • Drunken Sailor med deflection (start på samme måde). For at opnå deflection skal trykket deformere skien. Spænd op og kontroller sammenbøjningen af yderbenet så trykket fra yderskien skubber dig på tværs af pisten indtil den er tilbage under dig.

 

Som Andy Ray, én af de demonstratorer, der kørte den australske workshop, sagde, så skal øvelserne udvikle nogle særskilte skills/elementer, eller give en bestemt nyttig kropslig fornemmelser, som man kan bruge i sit færdige skiløb. Derfor lader australierne ofte øvelserne flyde direkte over i det færdige skiløb uden at stoppe.

Vi håber at I vil få fornøjelse af at afprøve disse dugfriske indsigter fra den aktuelle skitekniske udvikling, og vi glæder os til at videreformidle det bedste fra australierne (og de andre landes tilgange) i vores egen undervisning, når vi møder jeg på DDS kurser og andre steder!

 

 

 

Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.