Sommerfest og skønne skifolk

DDS' sommerfest lørdag den 25. maj bød på volley, sol og strand, valg af nye bestyrelsesmedlemmer og masser af festlig stemning til rytmerne af velkendte schlagerhits.

En flok veloplagte spillere mødtes kl. 15 til volleyturnering på baner i Amager Strandpark. Her blev der gået til den med serve es og nærkamp over nettet. Efter 2 timers sved og kampånd, rykkede festlighederne videre til DDS' årsmøde, hvor nye bestyrelsesmedllemmer skulle vælges ind.

 

 

Der var ikke tale om noget kampvalg, da følgende fire kandidater skulle besætte fire ledige pladser (2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter): Lea Krag Fogh, Anne Nymand, Tue Hodal og Carsten Drud. Efter en halv times beretning fra kontoret og formand Rasmus Lundby, var der valg med følgende resultat: Tue Hodal og Carsten Drud stemt ind på 2 år (bestyrelsesmedlemmer), Lea Krag Fogh og Anne Nymand stemt ind på 1 år (suppleanter).

Se dias for årsmødet her: Årsmøde 2013.pdf

Fra kl. 18 fortsatte festen med buffet, fri bar og udveksling af skisæsonens røverhistorier på terrassen...

 

 

Mens Champions League finalen løb over skærmen, blev der varmet op under danseskoene og diskokuglen blev tændt. DJ´en gav den gas til kl. 03 og skifolkene viste endnu engang at der også er masser af potentiale på dansegulvet.

Tusind tak til alle jer der var med til at gøre denne dag endnu mere festlig og til jer der ikke kunne komme - vi glæder os til at se jer alle næste år!  

 

 

Tilmeld nyhedsbrev