Eurotrainerkurset 2015 afvikles over 6 skidage i det legendarisk St. Anton am Arlberg i uge 15 den 5. - 10. april 2015.
Kurset bliver kørt af uddannerne Jesper Tutti, Jakob Skov og Carsten Drud.
Udtagelseskriterier:
Vi forventer at I ankommer velforberedt til kurset - at I er i god fysisk form, er klar til at modtage undervisning, er velbevandrede i manualen og vil indgå aktivt på holdet.
Der vil på kurset blive lagt meget vægt på skiløb i høj hastighed og tilnærmelsesvis kontrol i alt tilgengængeligt føre: pukler, piste, couloir, offpiste etc. Det forventes at I har egenfærdighedsmæssige evner til at blive udfordret på spor, terræn og føre samt at kunne udføre stillede opgave; både i rough'en og i skolesving. Ydermere vil ugeprogrammet indeholde teorioplæg og undervisning fra jeres side.
For at kunne ansøge om deltagelse på ETR, skal du være fædiguddannet PSI'er med dokumenteret 80 timers undervisningserfaring.
Om proceduren for udtagelse til Eurotrainer samt afvikling og beståelseskriterier - LÆS MERE HER:
Der udtages følgende:
1) - dem DDS mener der (med en vis sandsynlighed) er potentielle uddannere og kan varetage et
eksamensrettet kursus.
2) - dem DDS gerne vil sende på et kursus, hvor aspiranterne kan få inspiration og retningslinjer for
fremtidig udvikling.
Bestået kursus:
Der afholdes ingen eksaminer på ETR. Kurset afslutter med en vurdering af aspirantens samlede præstation igennem ugen som en helhedsvurdering af aspirantens evner inden for teori, skiløb og undervisning (bestået-ikke bestået). Igennem kursusugen afholdes der to stk. one-on-one samtaler; hvor kursistens præstationer formativt evalueres af underviserne.
Dem der består, anses for værende kompetente til at varetage et eksamensrettet BSI kursus og dermed en helhedsvurdering af aspirantens evner inden for teori, skiløb og undervisning.
"At varetage et eksamensrettet kursus" indebærer primært at man:
- er teoretisk velfunderet
- er en god pædagogisk og didaktisk formidler
- at man kan indgå i arbejdsfordelingen i uddannertruppen
- kan overskue og gennemføre et kursusprogram tilfredsstillende
- samt kan håndtere et hold med elever, der er i en eksamenssituation
- er skiteknisk et godt forbillede
Såfremt man består, vil man blive inviteret til optagelse i uddannertruppen (evt. allerede ved uge 20 kurset i Hintertux).
Risici:
Alle skal acceptere de fysiske risici, der er forbundet med kurset. At forbedre sig er ensbetydende med risikobetonet skiløb. DDS eller underviserne kan ikke pålægges ansvar for uheld.
Pris:
Kurset koster 6500 kr.
Kursuspris inkluderer undervisning, liftkort og kvartpension.
Kursisterne koordinerer og bekoster selv transport.
Vi bor hos Jens Borgnæs i Haus Bachseite.
Kurset inkluderer seks overnatninger:
- Første overnatning lørdag d. 4/4
- Sidste overnatning torsdag d. 9/4
6 dage på ski: søndag - fredag
Kursusstart: søndag morgen d. 5/4 kl. 9.00
Kursusafslutning: fredag eftermiddag d. 10/4
Tilmelding og udtagelse:
Ansøgning sendes til kontoret: info@dendanskeskiskole inden 21. januar 2015.
Holdet udtages d. 31. januar, hvorefter kandidaterne vil få besked om at tilmelde sig kurset via hjemmesiden.
Mange har tidligere sendt videoansøgning, hvilket kan anbefales, men er ikke et krav.
Der vil være ti pladser og vi forbeholder os dog ret til at afvise ansøgere, uanset om der er plads på holdet.
Nye Eurotrainere i april 2014:
Line Nielsen, Thomas Maltesen, Carl Johann Hansen og Kasper Kirketerp. Alle fire underviste på Teknikhold i uge 42 2014.