Aflysning af Tux uge 41 og uge 42 2020

Kære medlemmer!

Vi har glædet os så utrolig meget til at komme på ski med jer. Vi har ventet længe på at møde vores nyeste medlemmer og på at se gamle skivenner igen. Desværre må vi vente lidt længere.

COVID-19 situationen er blusset op igen både i Danmark og i Østrig. Udenrigsministeriet opdaterede i torsdags rejsevejledningen og markerede hele Østrig orange. Vi har med krydsede fingre set situationen an og håbet på et lille mirakel. Dog kan smittetallene og rejsevejledningerne ikke nå at ændre sig nok i den rigtige retning, før vi skal afvikle vores efterårskurser i Tux.

Den Danske Skiskole har derfor truffet beslutningen om at aflyse kurserne i uge 41 og 42 2020.

Et alternativt BSI1 kursus

Vi er klar over, at det har stor betydning for mange af vores nye medlemmer, som havde planlagt den kommende sæson ud fra at kunne få et kursusbevis i hus inden sæsonstart. Vi arbejder hårdt på at kunne tilbyde alternative kurser for at kunne varetage jeres interesser!

Derfor tilbydes et alternativt BSI1 kursus!
Dette kursus vil foregå over først tre dage på enten Copenhill i København eller i SkiArena i Aarhus. Dette efterfølges af tre dage i Alpincenter Hamburg-Wittenburg. Dermed kan man opnå BSI1 niveau og eksamination på disse seks dage. Kurset kommer til at foregå over to weekender i oktober og november.

Hvis du er tilmeldt enten BSI1, BSI1K eller BSI-kombi-kurset i enten uge 41 eller 42 2020, og du har lyst til at høre mere om denne mulighed, så kontakt os gerne!

Alle kursister, som er tilmeldt Tux kurserne uge 41 og 42 2020, har modtaget en mail om jeres muligheder i forbindelse med aflysningen kurset. Vær opmærksom på at tjekke jeres spamfolders, og kontakt os gerne hvis I ikke har modtaget e-mailen herom.

Vi er så kede af, at vi nødsaget til at aflyse, men vi er utrolig glade for alt den forståelse, som I møder os med! Tak for at være verdens bedste medlemmer!

Vi håber på, at situationen snart ser bedre ud, og ser meget frem til at komme ski jer igen. Indtil da må I passe godt på jer selv og hinanden!

De bedste skihilsner,
Den Danske Skiskole

Tilmeld nyhedsbrev