Har du noget til dagsorden på årsmødet den 25. maj? Så send kontoret et oplæg og fremlæg det selv på mødet. Fristen er søndag den 12. maj. Mødematerialet offentliggøres på hjemmesiden mandag den 13. maj.
Hvert år er halvdelen af bestyrelsen samt suppleanterne på valg. Her kan enhver stille op til valget og på den måde kandidere til bestyrelsen. Har du som minimum bestået BSI1 og indløst kursuslicens/årsmærke, kan du stemme.
Hvis du ønsker at opstille skal du gøre følgende:
Send kontoret en mail til info@dendanskeskiskole.dk senest søndag den 12. maj kl. 23:59 hvori du understreger at du ønsker at indstille dit kandidatur til bestyrelsen. Af hensyn til brevstemmer anbefaler vi, at du indsender en kort beskrivelse af dig selv, samt dine ambitioner for at stille op og gerne et billede.
På valgdagen vil du ligeledes få taletid inden valghandlingen.
Offentliggørelse af kandidater:
Kandidaterne offentliggøres på hjemmesiden mandag den 13. maj.
Brevstemmer:
Når kandidaterne er offentliggjort vil der også være mulighed for at brevstemme. Dette gør du naturligvis kun hvis du er forhindret i at møde op den 25. maj. Brevstemmer sendes til kontorets mail info@dendanskeskiskole.dk i perioden 15/5 – 23/5 kl. 12:00.
Brevstemmer behandles anonymt. Her vil kun kontorpersonalet være bekendt med afsenderen. Fuldstændig anonymitet kan opnås ved personligt fremmøde til selve valghandlingen. Det er ikke muligt at stemme på andres vegne, dvs. ved at møde op med fuldmagter. Kun én stemme pr. stemmeberettigede.
På din stemmeseddel skal du skrive max. fire navne på dem du ønsker, skal sidde i DDS’ bestyrelse. Rækkefølgen er ligegyldig.
Valgprocedure:
Der kan stemmes på max. fire kandidater; hver stemme tæller for én stemme.
Der kan kun stemmes på de kandidater, der har tilkendegivet deres kandidatur inden deadline herfor. Kandidaterne er præsenteret på DDS’ hjemmeside (offentliggjort den 13. maj).
Alle stemmer sammentælles først på årsmødet efter selve valghandlingen.
Stemmesedler med mere end fire navne påskrevet erklæres ugyldige. Stemmesedler med et, to, tre eller fire navne er gyldige.
De to kandidater med flest stemmer får tilbudt bestyrelsesposterne og de to kandidater med tredje og fjerde flest stemmer bliver suppleanter.
Valgret: Medlemmer med bestået BSI1 og gyldigt årsmærke eller indløst kursuslicens (2013) har stemmeret.
Valgbarhed: Enhver kan stille op