KURSUSOVERBLIK

Level 1 er det første trin i DDS uddannelsessystemet. Kurset giver dig grundlaget for at blive skiinstruktør og åbner døren til et væld af muligheder og oplevelser.

Level 2 bygger videre på Level 1 og løfter dine kompetencer til et mere professionelt niveau som skiinstruktør. Kurset giver ISIA Blue Level anerkendelse.

Level 3 er det centrale kursusmodul i Level 3-uddannelsen. Kurset fokuserer på undervisning af meget øvede og ekspertskiløbere og løfter dine kompetencer som professionel skiinstruktør.

Race er et obligatorisk modul i Level 3-uddannelsen. Kurset fokuserer på storslalom (GS) og berører specialslalom (SL) som del af Level 3-certificeringen.

Security er et obligatorisk modul i Level 3-uddannelsen. Kurset fokuserer på offpiste-sikkerhed og andre farer i alpint terræn som del af Level 3-certificeringen.

Fast Track tilbyder en accelereret vej til Level 2 for atleter udvalgt af Danmarks Skiforbund. Kurset konverterer omfattende konkurrenceerfaring til instruktørkompetencer.

Kontinuantkurserne er kurser, hvor du kan færdiggøre en påbegyndt instruktøruddannelse, hvis en eller flere eksamener mangler.

Kombikurset samler Level 1 og Level 2 i ét intensivt forløb. Over to kursusuger opbygger du både grundlæggende og avancerede instruktørkompetencer.

Teknikkurset er et skiinstruktørforberedende kursus, hvor der fokuseres på skiteknisk forbedring som forberedelse til instruktøruddannelsen. Ingen eksamener.

Workshop er et tilbud til dig, som har lyst til at videreudvikle dig som skiinstruktør. Kurset er en efteruddannelse der sigter mod at udvikle dine kompetencer. Ingen eksamener.

Junior Campen er et kursus med skiinstruktion, hvor du bliver en bedre skiløber og får et første indblik i livet som skiinstruktør. For unge mellem 13-16 år.

Introkursus på fire dage for frivillige klubinstruktører. Giver kompetence til begynderundervisning i klubregi under Danmarks Skiforbund.

8 dages træneruddannelse, der bygger bro mellem instruktør og træner i det alpine konkurrencemiljø.
3 dages specialisering i undervisning på dry slopes med national anerkendelse for arbejde på dry slopes og indendørs faciliteter.

Trainer kurset er for dig, der ønsker at blive en del af National Examiner-truppen i Den Danske Skiskole og undervise på vores kurser.
CTT består af to kurser: CTT teknisk test (GS på tid) og CTT Security. Med begge eksamener opnår du det højeste europæiske instruktørniveau. Begge kurser er eksterne.