Kontinuant – Level 3

Kontinuantkurserne er kurser, hvor du kan færdiggøre en påbegyndt instruktøruddannelse, hvis en eller flere eksamener mangler.

Varighed: 8 dage
Lokation: Hintertux
Fra 12.350 kr.
Niveau:
Level 3
Krav til deltagelse
Påbegyndt DDS uddannelse med manglende eksamener
Bestået undervisningseksamen på level 3, max fire år siden sidste forsøg
Åbner til:
  • ISIA Stamp status ved fuld Level 3.
  • Globale arbejdsmuligheder.
  • Undervise alle niveauer inkl. instruktørtræning.
  • Adgang til CTT og Trainer kurset.

Formål og målgruppe

Kurset udvikler instruktører, der kan undervise skiløbere på alle færdighedsniveauer og i alle terræner. Det henvender sig til dig der allerede har bestået undervisning på Level 3.

Kompetenceprofil

Efter kurset kan du:

  • Planlægge og gennemføre undervisning på højt niveau med fokus på teknik og gruppedynamik
  • Anvende stærke analytiske kompetencer til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev
  • Demonstrere skiløb på højt teknisk niveau i alle terræner og for skiløbere på alle niveauer

Adgangskrav og forudsætninger

Krav:

  • Level 3 undervisning
  • Medlemskab i DDS eller gyldigt årsmærke
  • Medlemskab i en skiklub under Danmarks Skiforbund

Anbefalet:

  • 250 timers undervisningserfaring
  • Skiløb i alt terræn, herunder offpiste, pukler og hård piste
  • At kunne køre skærende og dynamiske sving på alle typer pister

Kursusindhold

Kurset varer 8 dage på sne. Derudover indeholder Level 3 også 16 dages superviseret undervisningserfaring samt en eksamen i andet glideredskab, som skal bestås før fuld Level 3-certificering.

Samlet består kurset af følgende:

  • Egenfærdighed: Udvikling af skiteknik i alle forhold
  • Egenfærdighedseksamen: Friløb og skolesving
  • Teori og videoanalyse: Skiteori, didaktik og videoanalyse
  • Teorieksamen: Test i teoriemner og videoanalyseeksamen
  • Andet glideredskab: Eksamen i første dag på ski i enten langrend, snowboard eller telemark

Karaktergivning og bedømmelse

Karakterskalaen går fra 1-6, hvor 1 er bedst. Der kræves mindst 4 for at bestå.

Du bedømmes i følgende kategorier på det 8 dages kursus på sne:

  • Egenfærdighed: To bundet friløb, ét frit friløb og fire skolesving
  • Teorieksamen

Muligheder med Level 3

Med en fuld Level 3 certificering – Race, Security og Level 3 (inkl. andet glideredskab) – kan du:

  • Få ISIA Stamp status
  • Få globale arbejdsmuligheder
  • Undervise alle niveauer inkl. instruktørtræning

Videre uddannelse: Bestået Level 3 giver adgang til CTT teknisk test, som er første del af det højeste fælles europæiske instruktørniveau. Derudover giver fuld Level 3 samt en fuld sæsons undervisningserfaring mulighed for at komme på Trainer kurset.

Hintertux

Østrigs eneste helårsskiområde — DDS’ primære kursusdestination med gletsjertræning i op til 3.250 meters højde.

Læs mere

Kommende datoer

10. - 17. Oktober 2026
Level 3
Uge 42 Hintertux 12.350 kr.

Kommende datoer

10. - 17. Oktober 2026
Level 3
Uge 42 Hintertux 12.350 kr.