Security
Security er et obligatorisk modul i Level 3-uddannelsen. Kurset fokuserer på offpiste-sikkerhed og andre farer i alpint terræn som del af Level 3-certificeringen.
- Del af fuld Level 3 certificering.
- Åbner for undervisning i offpiste med professionel forsikring.
Formål og målgruppe
Kurset uddanner dig i sikker færdsel uden for pisterne med forståelse for bjergmiljøets risici. Det henvender sig til Level 2 instruktører med bestået Level 3 egenfærdighed.
Kompetenceprofil
Efter kurset kan du:
- Planlægge og gennemføre sikker offpiste undervisning
- Formidle risikoforståelse til elever
- Træffe kvalificerede beslutninger i komplekse situationer
- Demonstrere professionel risikohåndtering
- Mestre alle typer terræn og sneforhold sikkert
Adgangskrav og forudsætninger
Krav:
- Level 2 certificering
- Bestået Level 3 egenfærdighedseksamen
- Skovl, sonde og lavinebipper er påkrævet
- Gyldigt førstehjælpsbevis
- Medlemskab i DDS eller gyldigt årsmærke
- Medlemskab i en skiklub under Danmarks Skiforbund
Anbefalet:
- Omfattende offpiste erfaring
- Grundlæggende lavinekundskab
- Erfaring med bjergmiljøer
- Godt kendskab til offpisteudstyr – lavinebipper, airbag m.v.
Kursusindhold
Kurset varer 7 dage på sne.
Kurset består af følgende elementer:
- Lavinekundskab: Sneprofiler, stabilitetstests, terrænvurdering etc.
- Praktisk træning: Lavinebipper søgning, redning, rutevalg m.v.
- Teori: Meteorologi, sneforhold, beslutningsprocesser osv.
- Offpiste undervisningsmetodik
- Nødsituationer og førstehjælp i bjerget
Praktiske prøver og bedømmelse
Du bedømmes gennem praktiske prøver i løbet af kursusugen i følgende kategorier:
- Guidning af gruppe i offpiste
- Bippersøgning
- Snekundskab
- Orientering
- Egenfærdighed: Friløb i offpisten
- Teori
Muligheder med Security
Et bestået Security kursus:
- Er en del af fuld Level 3 certificering, og tæller som del 2 ud af 3 kurser
- Åbner for undervisning i offpiste med professionel forsikring, når fuld Level 3 er opnået
Videre uddannelse: Bestået Security giver adgang til CTT teknisk test, som er første del af det højeste fælles europæiske instruktørniveau.

St. Anton
Alpinsportens vugge i Arlberg — Østrigs største sammenhængende skiområde med over 300 km pister.
Ingen kommende datoer for dette kursus lige nu.