Teknisk Komité består af 8 personer — et formandskab på 3 og 5 niveauansvarlige — og udpeges af bestyrelsen efter forårskurset.
Kontakt Teknisk Komité
Send henvendelser til tekniskkomite@dendanskeskiskole.dk.
Teknisk Komité udpeges af bestyrelsen efter forårskurset. Formandskabet udpeges årligt, mens niveauansvarlige sidder i to år ad gangen og udpeges i lige år.
Det tilstræbes at rotere blandt de niveauansvarlige, så man sidder én periode, for at skabe bred forankring i uddannertruppen. Der sættes ingen rammer for formandskabets periode — det sikrer kontinuitet og ensartethed i beslutninger over tid. Det tilstræbes, at ét bestyrelsesmedlem indgår i Teknisk Komité.
Formandskabet har bemyndigelse til at træffe afgørelser inden for disse områder, men det tilstræbes i den daglige arbejdsgang, at hele Teknisk Komité inddrages i både dialog og beslutninger. Formandskabet har den forpligtende daglige kontakt til kontoret.
De niveauansvarlige har bemyndigelse til at træffe afgørelser inden for disse områder, men det tilstræbes at hele Teknisk Komité inddrages, når der er berøringsflade med andre niveauer.
Når perioden for en niveauansvarlig er udløbet, er det vigtigt at arbejdsopgaver videregives til den nyudnævnte. Herved sikrer vi, at arbejdet med at udvikle kurserne ikke starter forfra, og erfaringerne omkring afviklingen af kurserne bliver givet videre. Den afgående niveauansvarlige står til rådighed til at afgive sin viden, så arbejdet kan føres videre på bedst mulig måde.