Eksamination

En oversigt over indhold og forløb af eksaminerne på vores kurser.

Her finder du en oversigt over de forskellige eksaminers indhold og deres forløb. Kurserne indeholder undervisning og øvelser, der i sidste ende sigter mod disse eksaminer.

Undervisningen skal ikke ses som eksamensforberedelse, men som udvikling af færdigheder — en udvikling, der forhåbentlig ved kursets afslutning har resulteret i et niveau, der er tilstrækkeligt til at bestå eksamen. Kursisterne vil blive præsenteret for de opgaver, som skal løses til eksamen, og i løbet af kurset vil der blive brugt tid på at øve disse opgaver, både teknisk og taktisk.

Skulle forhold, som DDS ikke har indflydelse på (eksempelvis vejret), gøre at det ikke er muligt at afholde eksamen, vil videomateriale og ugekarakterer danne grundlag for karaktergivning.

  • Level 1: Egenfærdighed, undervisning og teori.
  • Level 2: Egenfærdighed, undervisning og teori.
  • Race: Gennemløb i en storslalombane med tidskrav.
  • Security: Praktiske prøver — egenfærdighed, teori, bjergførerkundskab, orientering, snekundskab, bipper-søgning.
  • Level 3: Egenfærdighed, teori (inkl. videoanalyse) og undervisning.
  • Trainer: Ingen egentlig eksamen — eleven bedømmes på en helhedsvurdering løbende gennem kurset.

Ved alle eksaminer følges skalaen fra 1 til 6. For at bestå kræves minimum karakteren 4.

KarakterBeskrivelse
1Den særdeles tilfredsstillende præstation
2Den meget tilfredsstillende præstation
3Den tilfredsstillende præstation
4Den middelgode acceptable præstation
5Den ikke tilfredsstillende præstation
6Den uacceptable præstation

Ikke-bestået kursus udløber efter 4 år

En kursist skal bestå reeksaminer inden for fire år. Såfremt dette ikke sker, skal hele kurset tages om. Tager du på ordinært- eller kontinuantkursus med DDS inden for den fire-årige periode, tillægges der yderligere fire år til at bestå reeksamen og færdiggøre niveauet.

Et bestået kursus ses som et afsluttet kursus, der ikke skal tages om.