Konvertering til Anwärter

Det er muligt bliver konverteret til Anwärter, hvis man har hele BSI eller hvis man har BSI1 med 2 anwärter add-on dage. Det er KUN muligt at blive konverteret, hvis man har fået job i en skiskole i Tirol. 

For at konvertere til Anwärter skal du følge denne procedure:

  1. Download og udfyld dette skema: Antrag_Anerkennung_Schneesportlehrer_.pdf.
  2. Find alle bilag nævnt nedenfor.
  3. Send dit ansøgningsskema + alle bilag til østrigske amt Land Tirol: Sabine.schreiner@tirol.gv.at 
  4. Når du modtager svar fra Land Tirol, vil du blive bedt om at indbetale et beløb på ca. 1.500,- kr. for at blive konverteret.
  5. Så snart Land Tirol har modtaget gebyret vil du modtage dit Anwärterbevis.

Her kan du downloade et eksempel på hvordan en ansøgning kan se ud: Antrag_Anerkennung_Schneesportlehrer_ (eksempel).pdf.

Du skal vedlægge følgende bilag til ansøgningen:

  • Ausbildungsnachweise. Dette er et uddannelsesbevis. Her skal dit diplom for BSI eller Anwärtermodul vedhæftes.
  • Prüfungszeugnisse. Dette er eksamensbevis med karakterer. Dine karakterer står på dit diplom, så sæt kryds i den boks.
  • Praxiszeiten. Hvis du har arbejdet i en skiskole eller en skiklub før, er det en god idé at vedhæfte et bevis på det og sætte kryds i boksen. Det øger sandsynligheden for at de godkender din ansøgning.
  • Sonstige nachweise. Dette dækker over andre beviser, f.eks et skilærerbevis. Har du f.eks. et DAPSI-kort med årsmærke på, skal du scanne det ind, vedhæfte det og sætte kryds i boksen. Hvis ikke du har et DAPSI-kort med årsmærke på skal du købe det på DDS' webshop. Kortet er dit bevis på at du er skiinstruktør, og årmærket er dit bevis på at du har betalt licens for den kommende sæson.
    Hvis du har taget Anwärtermodul skal du ikke sætte kryds her. 
  • Amtlicher lichtbildausweis. Her skal du vedhæfte en kopi af dit pas eller kørekort.
  • Meldebestätigung er et bevis på din adresse. Her kan du scanne dit gule sygesikring/sundhedskort.
  • Befähigungsnachweis er diplom og beviser. Sæt blot kryds i denne, da du allerede har vedhæftet alt det ovenstående.
Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.