BSI1 - Grunduddannelse, del 1

Drømmer du om at blive skiinstruktør? Så tag med på BSI1 kursus i uge 41, og tag det første skridt på vejen!

BSI1 er første modul på BSI uddannelsen (Basic Ski Instructor) og er en uge med træning i egenfærdighed, skolesving og teori. 

Hvis du går med en drøm om at blive skiinstruktør, kan du tage det første skridt på vejen og tage med på BSI1 kurset. Ugen vil byde på masser af timer med træning på ski, læring om at undervise på ski samt sig mulighed for at nørde skiteori. Derudover vil der være oplæg om eksempelvis udstyrslære, samt hvad man kan som skiinstruktør. 

Der er ingen optagelsesprøve til BSI1 kurset, men det anbefales på det kraftigste, at du har minimum 5-10 ugers skierfaring. Samtidig er det en fordel, hvis du tidligere har modtaget undervisning på eksempelvis et teknikkursus. For at deltage på kurset skal du ligeledes kunne køre med parallelle ski samt komme ubesværet ned af røde og sorte pister med god hastighed uden at miste kontrollen. Tilsvarende skal du kunne køre i ujævnt terræn og opkørt sne med god rytme og kontrol.

Hvis en kursist har et niveau som begrænser det øvrige hold, har uddanneren mulighed for at flytte vedkommende til et teknikhold, såfremt der er plads.
Læs mere om krav til BSI1-kursisten HER

Pensum til kurset er den alpine manual, hvor der lægges vægt på del B, C, D og E (køb den her) samt undervisningskompendiet (køb det her). 
Det anbefales på det kraftigste, at du har læst hele manualen og kompendiet inden kursusstart.

Tag teori-eksamenen hjemme i DK og få mere luft i skemaet under kursusugen i Østrig! Se kursuskalenederen

  

Praktisk

Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:

4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på hotel Hohenhaus. Det er et 4 stjernet hotel, som byder på lækre rummelige værelser, spa og sauna samt en stor morgen- og aftenbuffet.
Du kan læse mere om hotel Hohenhaus her

Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense og Fredericia (samt Aalborg og Aarhus såfremt der er stor nok efterspørgsel). 
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 2. oktober 2020 og kommer hjem igen søndag morgen/formiddag d. 11. oktober 2020. Alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser. Der kan forekomme ændringer, som alle vil blive informeret om, hvis dette bliver aktuelt (afrejse KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00, Fredericia kl. 16.00). Kurset starter på gletcheren lørdag morgen. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.

Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding og vil dermed opnå en kør-selv-rabat.

Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.

Handelsbetingelser
Du kan læse om alle vores handelsbetingelser her. Såfremt vi er nødsaget til at aflyse et kursus grundet COVID-19, vil alle kursister få fuld refusion. 


Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur! 

Tilmeldingsfrist: 
Onsdag, 12 august, 2020

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Tilmeld nyhedsbrev