Teknik - bliv bedre på ski

Kom med på teknikkurset i uge 42 og få en fantastisk uge på ski med massere af nye udfordringer! 

Teknikkurset er for den erfarne skiløber, som ønsker at udvikle sit skiløb med massere af teknisk træning og nye udfordringer.

Kurset sætter fokus på at fremme det skitekniske hos den enkelte skiløber og få stået en masse timer på ski. Ugen vil bl.a. byde på videoanalyse af eget skiløb med tilretning af fremadrettede fokuspunkter samt gå i dybden med balance, kontrol og ikke mindst overskud. Desuden vil ugen byde på diverse oplæg om bl.a. alpin sikkerhed og udstyrslære. 

For at kunne deltage på teknikkurset skal man med minimum 5-8 uger på ski kunne køre med parallele ski på en blå piste med god hastighed, rytme og kontrol, og desuden kunne komme ned ad en rød piste. Læs mere om krav til Teknikkursisten HER

Praktisk

Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:

4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på enten hotel Hohenhaus eller hotel Badhotel. Det er begge 4 stjernede hoteller, som byder på lækre rummelige værelser, spa og sauna samt en stor morgen- og aftenbuffet.
Du kan læse mere om hotel Hohenhaus her, eller læs mere om hotel Badhotel her

Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense, Fredericia, Aalborg og Aarhus. 
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 11. oktober 2019 (KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00, Fredericia kl. 16.00, Aalborg kl. 13.00, Aarhus kl. 14.15), og kurset starter på gletcheren lørdag morgen. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.

Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding og vil dermed opnå en kør-selv-rabat.

Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.

Ski-test med Ski & Fritid
Ski & Fritid tilbyder i denne uge en ski-test med alle sæsonens nyeste ski! For 65€ kan du prøve nye ski hver dag hele ugen.
Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe skistøvler og skistave (eller leje i den lokale skishop). For at benytte sig af denne service, skal du bare møde op i garagen ved hotel Hohenhaus ved ankomst. 
Ved spørgsmål, kan du kontakte Jesper fra Ski & Fritid her

Handelsbetingelser


Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur! 

Tilmeldingsfrist: 
Tirsdag, 20 august, 2019

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.