BSI1 - kontinuant
NYHED, NYHED, NYHED
Mangler du at bestå en eksamen på BSI1? Så tag med på BSI1 Kontinuant i uge 49!
Kurset BSI1 Kontinuant er for dig, der tidligere har deltaget på et BSI1 kursus, men mangler egenfærdighed og/eller teori. På kurset bliver der lagt stor vægt på egenfærdighedsdelen, så du er rustet bedst muligt til ugens afsluttende praktiske eksamen i egenfærdighed (et bundet løb og skolesving). Ugens program byder i øvrigt på videoanalyse, teorioplæg, one-on-one samtaler og fri til selvtræning.
OBS. Hvis du er under 18 på kursustidspunktet kræver det i henhold til østrigsk lovgivning en underskreven erklæring fra forældre/værge, at du må være på kursus i Østrig med Den Danske Skiskole. Denne erklæring bliver sendt med det første info.brev. Hvis ikke den underskrevne erklæring er DDS i hænde inden kursusstart, kan man ikke deltage på kurset og vi refunderer ikke kursusprisen.
Læs mere om krav til BSI1-kursisten her.
Praktisk
Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:
4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på 4 stjernet hotel, som byder på rummelige værelser samt morgen- og aftenbuffet.
Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense og Fredericia. Mere herom når vi kommer tættere på kurset.
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 29. november 2024. Alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser. Der kan forekomme ændringer, som alle vil blive informeret om, hvis dette bliver aktuelt (afrejse KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00 og Fredericia kl. 16.00). Kurset starter på gletcheren lørdag morgen d. 30. november 2024. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.
Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding. OBS - der gives ikke kør-selv rabat på dette kursus.
Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.
Ski-test med Steep & Deep
Steep & Deep er desværre ikke med i uge 49, der kan som altid lejes udstyr i de lokale skibutikker.
Handels- og forsikringbetingelser:
Du kan læse om vores handelsbetingelser her samt vores forsikringsbetingelser her. OBS: det er dit eget ansvar at være korrekt forsikret på rejser med Den Danske Skiskole. Hvis du er i tvivl bør du kontakte dit forsikringsselskab.
Du kan læse meget mere om de oftest stillede spørgsmål om det at være på kursus i Hintertux i vores Q&A her!
Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur!
Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.