PSI1

PSI kursus med Oure

PSI1 kurset er et storslaloms-kursus, som er ét af tre kurser man skal bestå for at blive 'Professional Ski Instructor'. Man kan deltage i PSI1 kurset, allerede når man har bestået sit BSI1 kursus. 

Kurset byder på 4 dages undervisning og træning i porte, videoananalyse af eget skiløb samt en eksamen i storslalom. Eksamenen skal køres på tid, hvor uddanneren sætter en 0-tid, som kursisterne må være hhv. 18% efter for herre og 24% efter for kvinder. Hver kursist har 2 forsøg til at sætte en tid inden for cuttet. 

Der er undervisning fra d.17/2 2024 til og med d. 22/2 2024. 

OBS: Liftkort er ikke inkluderet i prisen, du skal altså selv stå for at få det købt inden kursus start. 

Transport skal man selv stå for


Udstyr

Det eneste udstyr, som er obligatorisk, er hjelm. Det kan dog være en fordel at køre med fartdragt og rygskjold. 

I skal vælge den ski, som I præsterer bedst på. Vi anbefaler at køre på en storslalomski med radius omkring 21-23. Hvis man er mindre af statur, kan det være en fordel at køre på en juniorski med radius på 17-19. Hvis du endnu ikke har kørt på en storslalom ski, er fire dage ret kort tid til at lære sin ski at kende. Derfor kan det også godt være, at en race-pisteski er et bedre valg for dig. Det korte af det lange er altså, at du skal vælge den ski, som DU præsterer bedst på. 

Sørg for at jeres ski er slebet og vokset, så de er helt klar til at køre stærkt! 

Bolig:
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Skolerne i Oures hotel i Bad Gastein!
Hotellet ligger centralt med 200 meter fra liften, 300 meter fra indkøbsmuligheder og 200 meter fra banegården.
Vær opmærksom på at hotellet er et gymnasie og højskole-hotel, hvilket betyder, at man som gæst forventes at følge de regler som gælder for gymnasie og højskoleeleverne. Herunder at alkohol kan nydes på hotellet (1-2 genstande), men man er ikke fuld med mindre det er en fælles festaften. Hotellet er meget lydt, så vi undgår at larme på gangene, ligesom der er ro kl. 22.00, så folk kan blive klar til træning næste dag.

Vi hjælper hinanden i det daglige, og rydder op efter os selv. Hver morgen er der morgensamling med fællessang, som du som gæst er meget velkommen til at deltage i.
Se mere om Skilinjerne på Oure Højskole på https://oure.dk/hoejskole/ski" og Oure Kostgymnasium https://oure.dk/kostgymnasium/ski

Adresse på hotel:
Kaiser Franz Josef-Strasse 36-385640
Bad Gastein Østrig

Tilmeldingsfrist: 
Mandag, 12 februar, 2024

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Adgangskrav: Eksamener: 
BSI1 - Alpin teori
BSI1 - Egenfærdighed
BSI1 - Undervisning

Tilmeld nyhedsbrev