Langrend - workshop
Langrends og brush-up workshop på Skeikampen
Dette er tilmeldingen til langrends og brush-up workshop for erfarne instruktører på Skeikampen i Norge 7. - 11. december (uge 49).
På kurset får du mulighed for:
- Dele dine erfaringer og få feedback og ny inspiration til din egen undervisning (og træning)
- Fælles platform/database af undervisningsmetoder, øvelser og progression-veje
- Ny inspiration om at skabe engagerende (og effektive) læringsmiljøer
- Indsigt i den nye langrendsuddannelse (som Den Danske Skiskole udbyder i samarbejde med Danmarks Skiforbund) og de videreuddannelsesmuligheder, den giver*
Ulrich Ghisler vil stå for den overordnede koordinering og aktivitet, og derudover vil der være inspiration fra Thomas Piaster (som uddanner danske og udenlandske lærere i idræt, og underviser kommende skiinstruktører i alpint. Thomas er aktivt engageret i ”cooperative learning” metoder, og vil bringe det ind i workshoppen)
OBS: Dette er tilmeldingen til selve kurset - husk også at tilmelde dig rejsen her !
Danmarks Skiforbund støtter aktivt dette initiativ, så selve workshoppen er gratis, og du betaler kun for din egen transport, forplejning og ophold. Tilmelding kræver dog årsmedlemsskab på 100kr. ved Den Danske Skiskole.
Selve invitationen til kurset kan du se her: Langrends workshop - invitation.pdf
Vi håber vi ses!
Jakob Ghisler, Ulrich Ghisler og Den Danske Skiskole
Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.