Rulleski - igangsætter

Rulleski - Igangsætter

Den Danske Skiskole er i samarbejde med Danmarks Skiforbund i gang med at oprette en instruktøruddannelse til rulle- og langrendsski, og senere suppleret med (ski)skydning uddannelse. Det betyder, at vi får en certificeret dansk forankret instruktøruddannelse, der kan tilbydes såvel i Danmark som på sne. Kurserne har et stort indhold af aktivitet og praktiske øvelser på ski, og de første kurser vil give mulighed for input og feedback fra deltagerne til videre udvikling og fintuning af uddannelserne. 

Tilmelding

Dette er tilmeldingen til det første kursus og del 1 af rulleskiinstruktøruddannelsen: Rulleski - Igangsætter

Kurset er målrette rulleskiløbere, som kan basisteknikkerne, og som gerne vil stå for noget fælles træning i klubberne. Underviserne på dette kursus er de erfarne herrer Jakob Ghisler og Kristian Wullf. 

Danmarks Skiforbund støtter aktivt dette initiativ, så selve kurserne er gratis, men når du tilmelder dig vil du blive bedt om at betale årsmedlemsskab på 100kr. ved Den Danske Skiskole. Udover årsmedlemskab ved Den Danske Skiskole, vil de 100kr. blive brugt til lidt forplejning så som kaffe/the og snacks på kursusdagen.

Derudover betaler du kun for din egen transport, forplejning og evt overnatning hvis nødvendigt.  

Praktisk

Hvad: Instruktørkursus: Rulleski - Igangsætter

Hvornår: Søndag, d. 2. oktober kl. 10.00 - 17.00. Kom gerne i god tid. 

Hvor: Aarhus Skiklub, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg

Transport: Man er selv ansvarlig for transport, men vi vil efter tilmelding prøve at koordinere samkørsel. 

Forplejning: Man er selv ansvarlig for at medbringe mad og drikke til dagen, dog vil der være mulighed for at der arrangeres fælles forplejning efter tilmelding. 

Yderligere praktiske informationer, program samt lidt om hvordan du bedst forbereder sig, vil blive sendt til dig inden kursusstart.

Hvis du har nogle spørgsmål, må du endelig tage fat i os! 

info@dendanskeskiskole.dk

Tlf: +45 61 79 43 26

Tilmeldingsfrist: 
Onsdag, 28 september, 2022

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Tilmeld nyhedsbrev