BRC - Basic Race Coach

Drømmer du om at undervise i konkurrence skiløb og blive en del af Danmarks Skiforbunds træner team, så tag med på BCR kursus i uge 19 og åbn døren til et spændende alpint miljø!

BRC er basis uddannelsen for alpint konkurrence skiløb. Uddannelsen består af 8 kursusdage med træning i egenfærdighed, portsætning og teori målrettet konkurrence skiløb i slalom og storslalom.

Hvis du går med en drøm om at arbejde med eller få en bedre forståelse for konkurrence skiløb, så åbner BCR-uddannelsen en masse nye døre for dig og dit skiløb. Kurset byder på spændende skiteori, egenfærdighed i relation til slalom og storslalom, praktisk erfaring med portsætning og portkørsel, videoanalyse, foredrag i fysisk træning og meget mere. Du kan læse mere om uddannelsen her.

Kravet for at komme på BRC er en bestået BSI1 og kendskab til portkørsel, enten gennem en bestået PSI1 eller som tidligere/aktiv løber under DSkiF. På kurset tilegner du dig viden i forhold til at afvikle kompetent porttræning for U14-løbere og ned, praktisk erfaring med banekørsel og banesætning, udvikler din skiteknik målrettet portkørsel og lærer om skituning til konkurrence. Kurset er skræddersyet til dig som måske fik vækket en lille portløber i sig på PSI1 kurset og gerne vil dygtiggøre sig yderligere inden for denne side af skiløbet eller dig som ønsker at åbne døren indtil DSkiF trænermiljø, med undervisning under DSkiF og i de aktive danske skiklubber. 

Pensum til kurset tager udgangspunkt i Alpin Manualen og BRC-håndbogen, samt Skisportens ATK. Alpin Manualen og BRC-håndbogen kan købes på shoppen (OBS: BRC-håndbogen udsendes omkring uge 14). Skisportens ATK bestilles gratis på shoppen. Du vil blive eksamineret i egenfærdighed, teori, videoanalyse og træningspraktik.

Det anbefales på det kraftigste, at du har læst pensum inden kursusstart. 

Hvis du har udstyr til at køre slalom (benskinner, hjelm m. bøjle og stave m. beskyttere) skal det medbringes på kurset.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

COVID-19

Såfremt vi er nødsaget til at aflyse et kursus grundet COVID-19, vil alle kursister få fuld refusion. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Praktisk

Kurset og kursusprisen inkluderer følgende:

4 stjernet hotel
Vi bliver indlogeret på enten hotel Hohenhaus. Det er et 4 stjernet hotel, som byder på lækre rummelige værelser, spa og sauna samt en stor morgen- og aftenbuffet.
Du kan læse mere om hotel Hohenhaus her!

Transport
Du har mulighed for at køre med os i bus til og fra kurset i Hintertux. Vi rejser fra København, Odense og Fredericia . Mere herom når vi kommer tættere på kurset. 
OBS: Vi rejser fra Danmark fredag d. 06. maj 2022. Alle afrejsetidspunkter er cirka angivelser. Der kan forekomme ændringer, som alle vil blive informeret om, hvis dette bliver aktuelt (afrejse KBH kl. 12.00, Odense kl. 15.00, Fredericia kl. 16.00). Kurset starter på gletcheren lørdag morgen. Yderligere afrejsetidspunkter og afrejseinformation vil blive sendt på mail, når vi kommer tættere på kurset.

Du har også mulighed for selv at stå for din transport til og fra kurset. Her skal du blot krydse af ved ”kør-selv” ved din tilmelding.

Liftkort
Kurset inkluderer 8 dages liftkort fra lørdag til lørdag.

Handels- og forsikringbetingelser:
Du kan læse om vores handelsbetingelser her samt vores forsikringsbetingelser her.


Du kan læse meget mere om de oftest stillede spørgsmål om det at være på kursus i Hintertux i vores Q&A her!


Vi håber, du har lyst til at tage med os på dit livs mest lærerige skitur! 

Tilmeldingsfrist: 
Mandag, 7 marts, 2022

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Tilmeld nyhedsbrev