PSI1 - Storslalom

PSI1 - portkursus på SNOWS i uge 45

SNOWS udbyder i samarbejde med Den Danske Skiskole et PSI1-kursus i uge 45 i Sölden.

PSI1 kurset er et storslaloms-kursus, som er ét af tre kurser man skal bestå for at blive 'Professional Ski Instructor'. Man kan deltage i PSI1 kurset, allerede når man har bestået sit BSI1 kursus. 

Kurset byder på 5 dages undervisning og træning i porte, videoananalyse af eget skiløb samt en eksamen i storslalom. Eksamenen skal køres på tid, hvor uddanneren sætter en 0-tid, som kursisterne må være hhv. 18% efter for herre og 24% efter for kvinder. Hver kursist har 2 forsøg til at sætte en tid inden for cuttet. 

Udstyr
Det eneste udstyr, som er obligatorisk, er hjelm. Det kan dog være en fordel at køre med fartdragt og rygskjold. 

I skal vælge den ski, som I præsterer bedst på. Vi anbefaler at køre på en storslalomski med radius omkring 21-23. Hvis man er mindre af statur, kan det være en fordel at køre på en juniorski med radius på 17-19. Hvis du endnu ikke har kørt på en storslalom ski, er fem dage ret kort tid til at lære sin ski at kende. Derfor kan det også godt være, at en race-pisteski er et bedre valg for dig. Det korte af det lange er altså, at du skal vælge den ski, som DU præsterer bedst på. 

Sørg for at jeres ski er slebet og vokset, så de er helt klar til at køre stærkt! 

Praktisk

Kurset ligger fra d. 2/11-6/11/2020 under SNOWS. 

Du skal deltage i SNOWS for at kunne deltage i kurset. Du får derfor alt praktisk info omkring indlogering, liftkort mm. fra SNOWS. 

PSI1-kurset koster 2000 kr. + en almindelig plads på SNOWS. Booking: Kristian Wolsing hos Nortlander på telefon 33 11 39 01 / kristian.wolsing@nortlander.dk

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt kontoret på info@dendanskeskiskole.dk eller SNOWS på info@snows.dk



OBS! Du kan ikke tilmelde dig kurset her, du skal tilmelde dig via SNOWS og Northlander. (Se ovenstående)

Tilmeldingsfrist: 
Onsdag, 21 oktober, 2020

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Adgangskrav: Eksamener: 
PSI 1 - porte

Tilmeld nyhedsbrev