Nyt fra Teknisk Komité

Dokumenteret undervisningserfaring på PSI3 hæves til 100 timer
Teknisk Komité har besluttet at hæve kravet af timer for dokumenteret UV erfaring i forbindelse med deltagelse på PSI3 kursus. På nuværende tidspunkt er kravet 50 timers dokumenteret UV erfaring. Fra d. 1. januar 2023 vil kravet hæves til 100 timers dokumenteret UV erfaring i forbindelse med deltagelse på PSI3 kursus. Denne dokumentation skal sendes til kontoret og registreres på din profil, inden du har mulighed for at tilmelde dig PSI3 kurset.

Evaluering og udvikling af Workshop kursus
Teknisk Komité har evalueret Workshop kurserne i uge 41 og 42 og har i den forbindelse taget evalueringerne fra kursisterne meget seriøst!
Til de fremtidige Workshop kurser vil der fokuseres endnu mere på at udvikle kursisten som skiinstruktør og ikke blot som skiløber. Der vil således være flere fastlagte UV-moduler, og udviklingen af kompentencer som skiinstruktør vil prioriteres i højere grad. Vi glæder os til Workshop kurset i fremover!

Tilmeld nyhedsbrev