PSI1 - storslalom

PSI1 kurset i storslalom bliver afholdt i uge 11 i Alpe d´Huez. Du vil her få 4 dages undervisning og træning med porte. Programmet er med forhold for ændringer, hvis forholdene kræver det.

Kurset forløber på følgende datoer: 12/3 -15/3-2018. 

Kursusugen vil indeholde egenfærdighedstræning, videoanalyse af eget skiløb og eksamen i porte på tid. For at deltage på kurset er det ikke et krav, at du er færdig BSI'er, men blot at du har bestået BSI1.

Når der skal køres storslalom eksamen assisteres uddannerne af en fransk instruktør.

Kurset afsluttes med en eksamen, hvor der skal køres på tid. Uddanneren sætter en 0-tid som kursisterne må være hhv. 18% efter for herre og 24% efter for damer. Hver kursist har 2 forsøg til at sætte en tid inden for cuttet.

Deltagere på kurset sørger selv for transport.

Kursusprisen er inkl. helpension, 4 dages liftkort og bolig på Oure Højskoles hotel i Alpe d'Huez. Vær opmærksom på, at du har mulighed for at bo på Oure Højskoles hotel hele ugen fra d. 10/3-17/3-2018. 

Udstyr:

Det er et krav, at man kører med hjelm på PSI1. Desuden er det en rigtig god ide at køre med rygskjold, fartdragt samt handsker med beskyttelse i. Vi anbefaler at du kører på storslalom ski dvs. med en radius <21m.

Mindre personer kan køre på eksempelvis junior ski med radius <17m, men sørg for at skien er egnet til at køre i porte. Det er en fordel selv at kunne vedligeholde sine ski, med voks og kanter, hav derfor udstyr med til dette, hvis du har noget.

Læs mere om destinationen:

http://www.alpedhuez.com/

Tilmeldingsfrist: 
Torsdag, 1 februar, 2018

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Adgangskrav: Eksamener: 
BSI1 - Egenfærdighed
Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.