PSI2 - Offpist og sikkerhed

Ta' på 7 dages PSI2 kursus i uge 3 fra lørdag d. 16/1 til lørdag d. 23/1.

Alpinkurset i offpiste og sikkerhed er for dig der har en BSI og har egenfærdighed på PSI 3. Kurset foregår i St. Anton og indeholder bl.a. sne- og lavinekundskab, alpin førstehjælpskursus, føring af grupper i alpint terræn samt orientering, lavineøvelser og uheldsadfærd. Der eksamineres i sikkerhedsteori og -praksis samt egenfærdighed uden for pisten.

Kendskab til off-piste skiløb og grundlæggende alpinisme inden kurset er en fordel.

Kurset starter lørdag d. 16/1 kl. 20 til infomøde og slutter den efterfølgende lørdag ca. kl. 15.00 efter afholdt eksamen. Der er undervisning i terrænet hver dag fra søndag til fredag. Under kurset er du indlogeret på Haus Bachseite i St. Anton i værelser/lejligheder med køkken og bad. Du sørger selv for transporten derned.

Følgende udstyr er obligatorisk: bipper, sonde, skovl og rygsæk. I tilfælde af at du ikke har dit eget, udlåner Den Danske Skiskole sonde, skovl, kompas, højdemåler og førstehjælpsudstyr. Da der kun er få bippere til udlån, bedes du notere i kommentarfeltet i tilmeldingen, hvis du ønsker at låne en.

Tilmeldingsfrist: 
Fredag, 1 december, 2017

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Adgangskrav: Niveau: 
BSI - Basic Ski Instructor
Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.