Offpiste og freeride

Offpiste og freeridekurset henvender sig til dygtige skiløbere, der ønsker en uge med alt slags skiløb uden for pisten.

Kurset inderholder undervisning i dyb sne, freeride, opkørt sne, små pukler og lign. Kort sagt, alt det skiløb du kan finde udenfor pisterne.
Kurset foregår i det legendariske St. Anton. St. Anton tilbyder noget af Europas aller bedste terræn når det kommer til skiløb uden for pisten, og derfor er stedet ideelt til dette kursus. Undervisningen varetages af uddanner Jens Borgnæs, der er bosat i St. Anton og til daglig underviser i den lokale skiskole. En lokal guide er guld værd når det kommer til offpiste, og Jens kender området som sin egen baglomme, så der er næsten garanti for pudder.

Undervisningen på bjerget vil indeholde snakke om bjergsikkerhed, laviner, føring af grupper mm., men kurset vil ikke kvalificerer dig til at føre en gruppe uden for pisten. Hvis du er BSI instruktør og ønsker at deltage på PSI2, kan du efter endt kursus få dispensation til at deltage på PSI2, hvis dit niveau er højt nok.

Niveau

For at kunne deltage på kurset, skal du kunne indgå i en gruppe der færdes uden for pisten. Det betyder at du skal have erfaring med at køre uden for pisten, før du kan deltage på kurset. Derudover er det en rigtig god idé at være i god form, da det kan være fysisk hårdt at køre på ski uden for pisten, og ikke mindst fordi der under kurset kan være dage hvor du skal have skiene på nakken, og gå op til toppen. Ring til os hvis du er i tvivl om dit niveau.

Praktisk

Kursusstart: 27/1-2017 kl. 20.00 i Haus Bachseite.
Kursusafslutning: 2/2-2017 efter ski - overnatning til den lørdag 3. er dog inkl. i prisen.

Kurset er inkl.:

  • 7 nætters ophold i Haus Bachseite m. 1/4 pension
  • 6 dages undervisning (28/1-2/1)
  • 6 dages liftkort
  • 3 aftener med oplæg

OBS: Du skal selv sørge for transport

Tilmeldingsfrist: 
Torsdag, 30 november, 2017

Du skal logge ind eller oprette en konto, for at kunne tilmelde dig dette kursus.

Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.