PSI1 - storslalom

PSI1 er et kursus i storslalom (+ evt. 2 dages pukkeltræning og sværsne.)  og ligger som første modul på PSI uddannelsen.

For at påbegynde PSI uddannelsen, er det ikke et krav, at du er færdig som BSI'er. Således kan du tage PSI1 allerede med en bestået BSI1. Du kan desuden gå direkte til PSI3 med en bestået BSI uddannelse (dvs. når du har bestået både BSI1 og BSI2). For at tilmelde dig PSI2 om offpiste og sikkerhed, kræver det dog at du har bestået enten PSI1 eller egenfærdigheden på PSI3.

Kurset indeholder bl.a.:

  • Portkørsel / træning til Eurotest
  • Egenfærdighedstræning
  • Videofejlretning af eget skiløb
  • Eksamen i portløb på tid
  • Valgfri pukkeltræning (ikke på 4-dages kurserne)

Krav til kurset:

  • Du skal være fyldt 18 år inden kursusstart
  • Du skal have bestået BSI1 egenfærdighedseksamen
  • Du skal indbetale kursuslicens eller årsmærke   
  • Du skal køre med hjelm

Det er naturligvis en fordel at du har udstyret i orden. Det gælder både fartdragt, paddingtrøje, storslalomski og slibeudstyr (dette er dog ikke et krav).