EU Professional Card

EU Professional Card er erhvervspas for professionelle skiinstruktører og erstatter det tidligere Euro Ski Pro, dvs. niveau for instruktører der har taget Eurotest og Euro Security.

Gennem et europæisk pilotprojekt (Memorandum of Understanding, MoU) vil erhvervspasset (EU Professional Card) blive udstedt til skiinstruktører på det pågældende niveau. Aftalen har til formål at etablere fælles basis for udstedelse af erhvervspas til professionelle skiinstruktører i forbindelse med direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og skal erstatte og lette komplekse og detaljerede nationale krav for anerkendelse af professionelle skiinstruktører.

Aftalen gælder fra15. september 2012 mellem ni EU-lande: Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Rumænien, Spanien og Storbritanien. Aftalen gælder dog ikke de italienske autonome provinser Bolzano og Trento.

I Danmark bliver erhvervspasset udstedt af Den Danske Skiskole i samarbejde med Uddannelses- og forskningsministeriet.

Den Danske Skiskoles Nyhedsbrev
Jeg vil gerne modtage Den Danske Skiskoles digitale nyhedsbrev med nyheder, tilbud, rabatter, gode tips og tilfredshedsanalyser fra Den Danske Skiskole og deres sponsorer. Min mailadresse gemmes og bruges udelukkende til disse formål.